Hvis trappen kunne tale



Mellem kapellanboligen til venstre og sognepræstens bo-
lig til højre findes trappen, der gennem flere hundrede år har været adgangsvej fra præsteboligen og til kirken.

Søndag efter søndag og til kirkelige handlinger i hverdagen har præsterne på vej til kirken lukket lågen op og betrådt trappen. Foran dem lå kirken. Står man selv på trappen og lader tankerne få frit løb, så kan man gætte på, hvad præsterne mon har tænkt over på vej op ad trappen. Det har nok været meget forskelligt.

Måske glæde og forventning til gudstjenesten eller den kirkelige handling.

Måske ikke tilfreds med sin prædiken, der er forberedt for menigheden, hvorfor præsten er usikker på, hvordan gudstjenesten ville forløbe.

Måske med sorg i sinde på vej til en begravelse, eller med glæde til et bryllup.



Når tjenesten i kirken var forbi, kunne præsten se hen mod lågen og trappen, når han gik hjem. Hvad mon han tænkte på? - det overlades til læseren at gætte på det.



Præstegårdens ejer siden 1972,
arkitekt Steen Kjær Jensen